Tinnitus og høretab

Tinnitus og høretab går ofte hånd i hånd, og ca. 80% af alle, der har tinnitus, har også høretab.

Et høretab kan påvirke de signaler, der sendes fra øret til hjernen, hvilket kan resultere i uønsket aktivitet i hjernen, som også kaldes tinnitus. Selvom tinnitus ikke forårsager høretab, kan den lyd, der opfattes, være distraherende og gøre det vanskeligt at koncentrere sig om andre lyde. Høreapparater til tinnitus kan derfor være en effektiv måde at behandle tinnitus samt høretab på.

Hvad er tinnitus?

Tinnitus bliver blandt andet beskrevet som en ringen, summen, klikken eller hvæsen for ørerne, som kun du kan høre. Den kan være konstant eller komme og gå. Typen og intensiteten af støj varierer fra person til person. Den kan være høj, dyb, lav eller endda bestå af skiftende toner.

Den kan finde sted overalt, og når som helst – når du taler i telefon, under en præsentation på arbejdet, eller måske mens du blot sidder i stilhed. Du hører en lyd, som ingen andre kan høre, og som ikke synes at komme noget sted fra. Uanset om lyden er svag eller kraftig, sporadisk eller konstant, kan tinnitus forhindre dig i at koncentrere dig eller høre det, du gerne vil høre.

Selvom der måske ikke er andre, der hører lige præcis samme lyd som dig, så er du ikke alene. Tinnitus er en af de mest almindelige lidelser i verden og påvirker jævnligt mellem 10 og 15% af verdens befolkning.

Årsager til tinnitus

Alle kan få tinnitus, - men ældre mennesker eller mennesker, der har været udsat for kraftige lyde, er i risikozonen. Der er flere forskellige årsager til tinnitus:

Kraftig støj

Hvis du har været udsat for høj musik, eksplosioner, skud eller kraftige lyde fra byggeri eller maskineri, kan du også få tinnitus.

Medicin

Visse typer af medicin ser også ud til at kunne give tinnitus som en bivirkning.

Aldring

Visse typer af tinnitus hænger sammen med aldersbetinget høretab. Efterhånden som du bliver ældre, reduceres antallet af nervefibre i ørerne, hvilket kan forårsage høretab, der ofte forbindes med tinnitus.

Andet 

  • Propper af ørevoks kan nogle gange forårsage tinnitus.
  • Beskadigelse af ører, nakke eller hoved
  • Neurologiske lidelser
  • Degenerering af knogler i mellemøret
  • Infektioner i de øvre luftveje eller bidfunktionsproblemer kan forårsage tinnitus.

Hvordan kan tinnitus håndteres?

 Tinnitus kan være frustrerende og tage opmærksomhed fra din familie, venner og kravene i dit daglige liv. Der er ingen kur mod tinnitus, men der er forskellige former for behandling, der kan give dig lindring. De former, vi nævner her, har vist sig at kunne hjælpe mange af de personer, der lider af tinnitus. Hvis du vil lindre din tinnitus, kan det være nødvendigt at anskaffe sig de bedste høreapparater til tinnitus, der passer til dig og din stil.

Lydterapi

Lydterapi består af eksterne lyde, der hjælper med at maskere de forstyrrende tinnituslyde. Det kan f.eks. være hvid støj, særlige maskeringslyde, musik på et lavt niveau eller endda ens egne tilpassede lyde. Når du lytter til forskellige typer lyde, bliver det lettere at flytte din opmærksomhed væk fra tinnituslyden. Med hjælp fra din høreapparatspecialist kan du finde de bedste høreapparater til tinnitus med lydterapi, der giver dig den bedste lindring.

Programmer til tinnitushåndtering

De fleste programmer til tinnitushåndtering har til formål at træne hjernen i at lade sig distrahere mindre af tinnituslydene, samtidig med at man lærer at fokusere på andre og vigtigere ting i livet. Når tinnituslydene skubbes i baggrunden, kan de personer, der lider af tinnitus, fokusere på vigtigere ting omkring dem.

ReSound Relief app

Uanset hvordan du hører eller oplever tinnitus, kan ReSound Relief appen hjælpe dig med at håndtere dine symptomer både nemt og diskret. Appen tilbyder en kombination af lydterapi og afslapningsøvelser, meditation og vejledning, så du kan fokusere på de lyde, der betyder noget. Appen giver dig også mulighed for at skabe dine egne lydklip ud fra omgivende lyde og korte musikstykker med op til fem lyde. Den kan bruges af alle, der lider af tinnitus – du behøver ikke at være høreapparatbruger. Med din smartphone eller tablet og dit Bluetooth-headset eller trådløse headset er du parat til at bruge ReSound Relief appen og have tinnituslindring lige ved hånden.
Download appen
Download i App Store. Download i Google Play.

Håndtering af stress og angst

Tinnitus og stress kan skabe en ond cirkel. Tinnitus kan forårsage stress, som så gør tinnitussen endnu værre. En anden form for effektiv lindring af tinnitus er at håndtere stress med angstdæmpende metoder, f.eks. ved at lytte til behagelige/beroligende lyde, foretage nogle øvelser og meditere. Tilstrækkelig søvn og rygestop er godt for dit overordnede helbred og også nyttigt i kampen mod tinnitus.

Tinnitusmaskering

Tinnitushåndtering kaldes også nogle gange tinnitusmaskering. Tinnitusmaskering har til formål at dække over de interne tinnituslyde med eksterne lyde, men fuldstændig maskering af tinnitus er dog ikke den mest optimale tilgang til tinnitushåndtering. Selvom maskering af en del af tinnitussen kan give lindring, er det vigtigt, at man stadig kan høre en smule af tinnitussen, så man kan vænne sig til den. En vigtig del af tinnitushåndtering er at vænne sig til tinnitussen over tid, og her spiller lydterapi for at mindske opfattelsen af tinnitussen en vigtig rolle. Hvis tilvænning ikke finder sted, kommer lyden med stor sandsynlighed tilbage, når der slukkes for maskeringslyden, og nogle gange endda i endnu højere grad.

Få kontrol over din tinnitus

Der er ingen tinnitusbehandling, der virker med det samme. Det tager tid og engagement fra dig, for at du kan få kontrol over din tinnitus. Men mange får lindring fra tinnitus, især hvis de finder en dygtige høreapparatspecialist, der kan hjælpe dem med at finde de bedste høreapparater til maskering af tinnitus.

Find en høreapparatspecialist

Hvordan kan høreapparater hjælpe med at lindre tinnitus?

Mange personer med tinnitus har også en grad af høretab. Høreapparater til maskering af tinnitus giver personer med høretab mulighed for at høre lyde, som de måske går glip af, men som effektivt kan maskere – og fjerne fokus fra – tinnituslydene. Når du kan høre alt, der foregår omkring dig, kan det ofte give lindring fra den interne tinnituslyd.

Lydterapi ved hjælp af høreapparater

De bedste høreapparater til tinnitus kan programmeres til at danne en kontrast mod den interne tinnituslyd. Forstærkningen af eksterne lyde gør det vanskeligere at opfatte de interne lyde og hjælper hjernen med at fokusere på de udefrakommende lyde. Brugen af høreapparater med maskering af tinnitus er særligt effektiv for de personer, hvis høretab er i det samme frekvensinterval som deres tinnitus.

Auditiv stimulering

Auditiv stimulering kan lindre tinnitussen i et lille stykke tid. Det er muligt at benytte en lang række forskellige lyde, blandt andet musik med forskellige typer filtrering, amplitudemodulerede lyde med forskellige frekvenser eller forskellige former for lydstimulering. Hvis du ikke har specielle høreapparater til maskering af tinnitus, tilbyder ReSound Relief appen en kombination af lydterapi, afslapningsøvelser, meditation og vejledning, som kan streames direkte til dine høreapparater. Den kan bruges af alle, der lider af tinnitus. Hvis du ikke har høreapparater med Bluetooth-teknologi, kan du oprette forbindelse mellem din smartphone eller tablet og et headset og sætte kursen mod et mere komfortabelt liv med tinnitus.

Forbedret kommunikation

Høj tinnitus kan gøre det vanskeligt at deltage i samtaler. De bedste høreapparater til tinnitus hjælper ved at forstærke eksterne lyde i forhold til de tinnituslyde, der opfattes. Forbedring af kommunikationen med ens omgivelser kan hjælpe med at reducere de symptomer på stress og angst, der ofte forbindes med auditiv træthed, fordi man er nødt til at lytte intenst hele dagen.

Høreapparater til tinnitus

Eftersom tinnitus og høretab nogle gange går hånd i hånd, kan det være en effektiv tinnitusbehandling at bære et moderne høreapparat. Ud over at forstærke eksterne lyde har de bedste høreapparater til maskering af tinnitus indbygget tinnitusterapi med lydterapi, der kan justeres til at kompensere for dit høretab.

Lydterapi består af eksterne lyde, der hjælper med at maskere de forstyrrende tinnituslyde. Det kan f.eks. være hvid støj, særlige maskeringslyde, lav musik eller endda dine egne tilpassede lyde.

Forestil dig et stearinlys i et mørkt rum. Eftersom der er så stor kontrast mellem lyset og de mørke omgivelser, skiller stearinlyset sig virkelig ud. Men det samme stearinlys i et rum med god belysning, og som summer af liv, falder i med baggrunden. Det samme gælder tinnitus. Hvis der introduceres andre lyde, maskeres tinnitussen, så den falder i med bagrunden og er mindre fremtrædende.

De bedste høreapparater til tinnitus

ReSound LiNX Quattro
Verdens første Premium-Plus høreapparat med en uoveretruffen lydkvalitet og lydterapi. Og så er det ovenikøbet genopladeligt..
Læs mere om LiNX Quattro
ReSound LiNX 3D
ReSound LiNX 3D har indbygget tinnitusterapi i form af lydterapi, der kan justeres og på den måde kompensere for dit høretab.
Læs mere om ReSound LiNX 3D
ReSound ENZO 3D
Få lindring fra tinnitus med ReSound ENZO 3D – det eneste Made for iPhone, iPad eller iPod touch (MFi) høreapparat til personer med meget kraftige høretab.
Læs mere om ReSound ENZO 3D

Tag det første skridt i din håndtering af tinnitus

Det er ikke muligt at fjerne tinnitus fuldstændigt, og der er ingen hurtige løsninger. Men med hjælp fra din høreapparatspecialist kan du sætte de rigtige mål og finde de bedste høreapparater til tinnitus.

Find en høreapparatspecialist

Spørgsmål og svar: Tinnitus og høreapparater

Kan høreapparater forværre tinnitus?
Kan høreapparater hjælpe på tinnitussen?
Kan høreapparater stoppe tinnitussen?
Kan høreapparater reducere tinnitus?
Hvordan kan jeg håndtere/behandle tinnitus?
Programmer til tinnitushåndtering har til formål at træne hjernen i at være mindre distraheret af tinnituslydene, samtidig med at du lærer at fokusere på andre og vigtigere ting i livet. En anden mulighed er ReSound Relief appen, der tilbyder engagerende aktiviteter og omfattende tips til at forstå og håndtere tinnitus. En anden form for effektiv lindring af tinnitus er ved at håndtere stress med angstdæmpende metoder, f.eks. ved at lytte til behagelige/beroligende lyde, foretage nogle øvelser og meditere.

En høreapparatspecialist kan informere dig om de forskellige behandlingsmuligheder på markedet. Eftersom tinnitus opleves forskelligt fra person til person, er det vigtigt at finde de bedste høreapparater til tinnitus til dig samt have en behandlingsplan, der er udarbejdet til dine personlige behov.

Tinnitus høreapparater – kundeudtalelser

Læs, hvordan andre lærer at leve med og får lindring fra tinnitus med vores høreapparater til tinnitus.

"Jeg har haft tinnitus og høretab i mange år. Jeg blev udsat for ekstremt høje lyde, da jeg var i militæret. Jeg blev nødt til at skrue op for tv'et og radioen. Jeg kunne ikke høre eller forstå almindelige samtaler. Jeg kunne ikke følge med i samtaler på restauranter eller til andre sammenkomster. Jeg var altid nødt til at bede folk om at gentage sig, så jeg kunne forstå dem. Tinnitussen påvirkede også min søvn.

Jeg tog til VA (Veterans Affairs) for at få hjælp til tinnitussen. Audiologen hos VA fastslog graden af mit høretab.

Dette er mine første høreapparater. Jeg var ikke klar over, hvor dårlig min hørelse var, før jeg prøvede mine høreapparater første gang. Nu kan jeg både høre og forstå det, jeg ser på tv. Når mine venner eller min kone taler til mig, er jeg nødt til at bede dem om at sænke stemmen. De fortæller mig, at de er vant til at tale højt til mig, så jeg kan forstå dem. Nu kan jeg høre og forstå telefonsamtaler. Jeg kan deltage i samtaler på restauranter og i overfyldte lokaler.

Jeg kan høre samtaler, tv'et, radioen og telefonsamtaler. Jeg spiller klarinet i min fritid, og når jeg indstiller mine høreapparater til det rette niveau, er det meget lettere at høre de rigtige toner. Når jeg læser i et stille rum, slår jeg baggrundslyde til for at mindske tinnitussen."


Bob Ruck, Folsom, LA