Ørets
anatomi
Ørets anatomi omfatter tre grundlæggende dele: det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Problemer med en af de tre dele kan forårsage høretab.
Ørets
Det ydre øres anatomi
Det ydre øre - også kendt som auriklen eller pinna - opsamler lydbølger og leder dem ind gennem øregangen, hvor de forstærkes pg.a. tragteffekten til trommehinden.
Mellemørets anatomi
Når lydbølgerne rammer trommehinden, begynder den at vibrere og sætter dermed det tre mindste knogler i kroppen i bevægelse. Disse tre knogler, der også er kendt som hammer, ambolt og stigbøjle, forbinder trommehinden med en membran i det indre øre, der kaldes "det ovale vindue". Det ovale vindue er ca. 20 gange mindre end trommehinden, hvilket bl.a. er med til at kompensere for det tab af forstærkning, der er, når lyden bevæger sig fra luften i mellemøret til væsken i det indre øre.
Det indre øres anatomi
Det indre øre er væskefyldt og består af den spiralformede cochlea, der i sit ydre minder om et sneglehus. Cochlea indeholder lymfevæsker og ca. 20.000 mikroskopiske hårceller, der konverterer lydvibrationerne fra det ovale vindue om til nerveimpulser. Disse impulser transmitteres til hjernen, der omdanner impulserne til meningsfyldte lyde.
Enheder skabt til at forsvinde i øret
Alle vores høreapparater er designet til at være behagelige, holdbare og flotte. Enhederne er designet til at forsvinde, men kontrolknapperne er altid lette at finde ved berøring og nemme at betjene.
