Din blog om hørelse

Pas på din hørelse

I de fleste tilfælde kan konsekvenserne af en støjskade først måles langt senere i livet. Derfor er det ifølge hørekonsulent Anne Mette Kristensen og professor i lyd og hørelse Dorte Hammershøi vigtigt, at vi er opmærksomme på hverdagens støj.

støjskade,livsstilsstøj,industristøj,støjniveau,hverdagsstøj,hyletone,baggrundsstøj,musik,livskvalitet
03-02-2020

Det er de færreste af os, der kan undgå støj i hverdagen. Vi lever med det, konstaterer måske at vi er lidt trætte i hovedet eller mærker en forbigående hyletone, som vi ikke tænker mere over, når den er gået væk. Men i mange tilfælde kan skaden først måles senere i livet, forklarer Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Aalborg Universitet:


- Den biologiske aldring begynder allerede i 25-års alderen. Hen ad vejen mister vi alle noget af vores hørelse, og har man så i forvejen en støjskade, får den biologiske aldring hurtigere betydning.

“Livsstilsstøjen er modsat industristøjen svær at måle, og ofte sniger den sig ind, uden vi tænker over det.”
Dorte Hammershøi

Det, der sker, når man får en støjskade, er ifølge Dorte Hammershøi, at de nerveceller, der opsamler lyden, går til. Derfor kaldes skaden for irreversibel. Den kan ikke gøres god igen.

Læs også blogindlægget om Julie Flink Iversen, der fik sin hørelse forværret af et kanonslag

 

Støj i tre forskellige kategorier

Dorte Hammershøi deler støj ind i tre kategorier: Den første kategori er industristøj, som der efterhånden er kommet klare regler for. I Europa har vi en anbefaling om, at støjniveauet ikke må komme over 80 decibel i gennemsnit på en otte timers arbejdsdag. Ellers skal man bruge høreværn på arbejdspladsen. På verdensplan er grænsen sat til gennemsnitligt 85 decibel over en otte timers periode. Ifølge en undersøgelse, lavet af fagforeningen 3F, er den type støjskader dog stadig et stort problem. Hele ti procent af alle arbejdsskader udgøres ifølge undersøgelsen af anmeldte høresygdomme. Den næste kategori kalder Dorte Hammershøi for livsstilsstøj. Den mener hun, at vi bør være meget mere opmærksomme på, end vi er i dag.


- Er du fritidsjæger, kører du gokart, går til koncerter, festivaller, eller lytter du til høj musik på din telefon, bør du tænke over, om du passer godt nok på din hørelse. Livsstilsstøjen er modsat industristøjen svær at måle, og ofte sniger den sig ind, uden vi tænker over det, bemærker Dorte Hammershøi.


Tredje kategori udgøres af den type støj, der generer os uden at give skade på høreorganet. Det kan være trafikstøj, baggrundsstøjen i åbne kontorlandskaber eller overfyldte klasseværelser.


- Hvor de to første kategorier både kan give støjskader og helbredsmæssige problemer som for eksempel hjertekarsygdomme og højt blodtryk, hvis de er udtalte, er denne type ikke umiddelbart skadelig for høreorganet. Alligevel påvirker den vores evne til at koncentrere os. Hjernen er supertunet til at stille ind på, hvad andre mennesker siger. Derfor vil den automatisk forsøge at lytte med, hvis nogen siger noget i den anden ende af lokalet. Det kan betyde, at man bliver distraheret i det, man egentlig burde

fordybe sig i. Dertil kommer, at moderne kontorbygninger ofte har en utrolig dårlig akustik. Støjdæmpende materialer som tæpper og gardiner er røget ud til fordel for beton, glas og stål.

 


Musik er dopamin

En af de største risici, når det kommer til livsstilsstøj, er høj musik, og det er især de helt unge, der er i farezonen. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer således, at 1,1 milliard unge reelt er i farezonen for at udvikle en hørenedsættelse,

fordi de hører musik på for højt et lydniveau.

- Musik er en stimulans, der kan sammenlignes med for eksempel alkohol på den måde, at kroppens belønningssystem frigør dopamin, når vi lytter til noget musik, vi godt kan lide, forklarer Anne Mette Kristensen, der er konsulent i Høreforeningen:

 

- Det betyder, at vi kan føle os afhængige af musik. I 2018 havde Høreforeningen et event på Ungdommens Folkemøde, som vi havde fået støtte til af blandt andet GN-fonden. Her fortalte flere unge, at de for eksempel skruede højere op, når de var kede af det. Musik og følelser er tæt forbundet.

”Det kan få kæmpe konsekvenser for både samfundet og vores egen livskvalitet, hvis vi ikke passer godt på vores hørelse.”
Anne Mette Kristensen

 

Tid og niveau er lige vigtigt

Både hørekonsulent Anne Mette Kristensen og professor i lyd og hørelse Dorte Hammershøi understreger vigtigheden af, at der i fremtiden bliver gjort mere for at oplyse unge om, hvordan de passer på deres hørelse.


- Det nytter ikke bare at lave en grænse for, hvor højt musikafspillere eksempelvis må spille. Det ville gå ud over lydkvaliteten, og vi kan faktisk godt tåle at høre relativt høj lyd kort tid ad gangen. Tid og niveau er lige vigtige parametre, understreger Dorte Hammershøi.

Læs mere om høretab

Hendes opfattelse er, at selv om unge umiddelbart ikke forstår, at konsekvenserne af det de gør nu, måske først rammer dem om mange år, kan de godt tage imod mere nuanceret oplysning, end at de bare ikke må høre høj musik. Anne Mette Kristensen siger:


- I Høreforeningen gør vi alt, hvad vi kan, men der ligger et stort arbejde i at oplyse om det her på et højere niveau. Vi lever i et kommunikationssamfund, og det kan få kæmpe konsekvenser for både samfundet og vores egen livskvalitet, hvis vi ikke passer godt på vores hørelse.

 

Læs flere indlæg


Del: